VIS MANGFOLDIGHED: i traditioner

-Er dagens normkritiske indspark herfra

Lad os undersøge hvilke traditioner, der har betydning for vores børn og unge i dagtilbud og skoler


Forleden sluttede Ramadanen og en måneds faste og det var Eid-fest.

I den anledning handler dagens indspark fra mig, om at vise mangfoldighed i traditioner.

Mange steder er det nemlig kun kristne religiøse højtider der er på plakaten, som fx. jul og påske.

Så hvis vi vil vise børn og unge værdien i mangfoldighed, så er det et godt sted at starte med de pædagogiske rammer, som voksne sætter for børn:

Hvilken børneflok har vi? Hvilke traditioner er vigtige for dem og deres familie?

(Jeg prøver at forestille mig en december uden en eneste pebernød eller juleklip i børnehaven. Måske at ingen af de voksne overhovedet ved at det er juleaften lige om lidt. Det er ærlig talt trist)

For at markere Ramadan og Eid i børnehøjde kan fx. bruge en af disse fine børnebøger som samtalestarter.

En oplagt aktivitet er at klippe Eid-pynt- det er der inspiration og skabeloner til i bogen “Eid-pynt” nedenfor af Laila Muhareb Udby.

Og hvorfor er det nu vigtigt at vise mangfoldighed?

En dagtilbudsleder formulerede det godt for nylig: det handler om spejle og vinduer.

Spejle -så de børn, der fejrer Eid derhjemme kan opleve deres baggrund bliver anerkendt, inddraget og er betydningsfuld i vuggestuen/børnehaven eller skolen.

Og vinduer -så de børn, der ikke fejrer Eid derhjemme, kan få et indblik i, hvordan andre religioners traditioner ser ud. Det er kulturel dannelse.

Og så er der helt sikkert mange traditioner, jeg slet ikke kender. Hvilke traditioner er vigtig for dig?

Der kommer flere normkreative indspark fra mig i den kommende tid, så følg med på min blog, Facebook eller LinkedIn.

Skriv en kommentar