VIS MANGFOLDIGHED: i kønsidentiteter

Bøger kan være en løftestang for at vise børn en mangfoldighed af køn. Fx. denne fine fortælling i børnehøjde handler om en bjørn, der hedder Bertram, men føler sig som en pigebjørn indeni.

Og det er temaet for dagens normkreative indspark: hvordan vi kan åbne døre for en forståelse af køn, der rummer mere end to muligheder.

Men lad os først zoome lidt ud.

Synet på kønsidentitet er under forandring i denne tid.

Usynliggørelsen af alle andre køn, end entydigt pige og dreng, begynder langsomt at slippe sit tag i vores måde at se på verden på. 

Men det er fortsat en umådelig stærk norm og forventning, når vi møder et andet menneske, at vi kan placere det i én af to kasser: pige eller dreng, kvinde eller mand.

Det viser sig næsten overalt:

-konkret i vores sprog, strukturelt i vores CPR-nummer system, symbolsk når vi giver børn kønnede navne, kønnede farver, tøj og legetøj og i pædagogiske sammenhænge, når vi kønsopdeler børn i alt fra aktiviteter over undervisning til børnefødselsdage samt i den fysiske indretning når vi kønsopdeler toiletter, omklædning eller værelser på kostskoler og efterskoler.

Og lad os så zoome ind igen.

– her kommer nogle bud på, hvordan vi helt konkret kan udfordre to-køns normen i dagtilbud og skoler.

For at lukke op for muligheden for at børn kan spejle sig i mere end to mulige køn kan vi allerede i vuggestuen indtage et normkritisk perspektiv på fx vores sprog. Når vi tiltaler børn, kan vi erstatte ”piger og drenge” med ord, der ikke har et køn fx ”venner”, ”børn”, ”unger” eller ”alle sammen”.

Vi kan også udvide antallet af pronominer. Ud over ”hun” og ”han” kan vi begynde at erstatte med ”den, det, de eller hen”. (Ja, de siger hen i Sverige, og det giver også rigtig god mening, hvis man ikke vil mase alle børn ned i en binære kønsforståelse (dvs. en forståelse af at der kun findes to køn, og at de to er hinandens modsætning) -så heja Sverige!)

Vi kan eksempelvis bruge andre pronominer, når vi synger sange med børn eller læser bøger for dem. Ofte har kønnet nemlig ikke en væsentlig betydning for fortællingen.

Åbn fx en dør på klem ud af heteronormativitetens snævre forventningspres for Mariehønen Evigglad, krokodillen i badekarret, jægeren (fra ”i en skov en hytte lå”) eller haletudsen i ”Bim, bam, busse”, ved at undgå at sætte et bestemt køn på, både i sangtekst og i omtale.

Og når vi læser med børn kan vi undlade at kønne karaktererne fx kan Muldvarpen (der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved) fint fungere som en ”den”. Og i Strids børnebogsunivers er flere af karaktererne oplagte at undlade at kønne (og nu kan det godt være at Strid ikke er enig med mig, men man har jo frihed til at læse højt, som man vil) -fx kan Mitcho, Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo fortælles frem uden et køn. 

Prøv også med karakterer, der ellers beskrives tydeligt med et køn, og se hvad der sker. (og del det gerne i tråden på Facebook eller LinkedIn!)

En anden mulighed er at læse bøger, der er normkritiske i udgangspunktet og udelader kønnet som fx Milo Mahls to bøger “Universet er det største i hele verden” til særligt de 4-6 årige og “Gæt hvad jeg er” til særligt de 2-4 årige.

At præsenterer børn for bøger som disse, og for bogen “Hej med dig Bjørn” er en måde, hvorpå vi voksne kan tage ansvar for at give non-binære og transkønnede børn bare en lille bitte mulighed for at spejle følelsen af at eksistere uden for to-kønsnormen.

Og ciskønnede børn (dvs. børn som er tilpas med det køn, de er tildelt ved fødslen) kan erfare at to køn ikke (altid) er en selvfølge, men at verden er mere mangfoldig end som så. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: