Bidrag til antologi til pædagog-uddannelsen

Sammen med Luis Lisa Rasmussen, som er lektor på pædagoguddannelsen på KP, har jeg skrevet kapitlet “Køn og normkritik i dagtilbud” til antologien “Normkritiske perspektiver i pædagogisk praksis” som udkom på Hans Reitzels Forlag i sommeren 2022.

Forslag til konkrete handlinger
Vi forholder os meget konkret til hverdagen i vuggestue og børnehave, fordi vi synes, der længe har manglet bud på, hvordan det er muligt at koble nogle super interessante, men også ret abstrakte perspektiver til en praksis, der kræver handling og levner meget lidt tid til at læne sig tilbage og reflektere.

Forsmag: vi har brug for mangfoldige feminine rollemodeller
Når kvindelige karakterer i eventyr enten er smukke, unge prinsesser der venter på at blive redet af prinsen på den hvide hest, eller hekse med egen vilje, handlekraft og styrke, der udgrænses som onde, gamle og grimme – ja så bliver det nogle meget snævre feminine værdier børn kan spejle sig i .

Mere end to køn
I kapitlet kan du blandt andet læse om, hvordan pædagogisk personale kan arbejde normkreativt med litteratur, legetøj, indretning og sprog. Og gennem en case giver vi vores bud på, hvordan voksne kan støtte bedre trivsel for børn, der ikke er entydigt pige eller dreng, ved at åbne for en ikke-binær forståelse af køn.